En hel enkel synsprøve
Parker din bil og gå 25 meter væk fra den. Hvis du tydeligt kan læse din nummerplade, mens du holder din hånd for hhv. det højre og det venstre øje, er dit syn umiddelbart korrekt. Er du i tvivl, så kontakt din optiker.
Briller, der hjælper i klart vejr og solskin
Det både anstrengende for øjnene og en svært ikke at blive blændet, når man kører med solen lige i øjnene.
Derfor er solbriller et vigtigt sikkerheds- og komfortudstyr til bilen. Med de rigtige solbriller mindskes risikoen for blænding og farlige situationer, og man bliver ikke træt i øjnene.
Glas, der dæmper det blå lys, er særligt velegnede til bilkørsel. Uden det blå lys træder kontrasterne tydeligere frem.
Briller, der hjælper i regn og tåge
Synet hæmmes ofte af både reflekteringer fra regnen og den våde forrude. Især når det er tåget er det vanskeligt at se klart. Solbriller med polaroidglas er en god løsning i diset vejr eller i regnvejr, polarioid overfladen mindsker de generende reflekteringer.
Til kørsel i tåge (og mørke) er briller med gule glas en god mulighed, f.eks. som fitovers, der dækker den almindelige brille.
Briller, der hjælper i mørke
Der sker tre til fire gange så mange ulykker ved kørsel om natten som om dagen. Mange – særligt ældre – har problemer med dårligt mørkesyn. De kunstige lyskilder fra bil- og gadelygter blænder og nedsætter øjets kontrastfølsomhed og evne til at bedømme afstande. Hvis man døjer med et dårligt mørkesyn, kan en god brille i aften- og nattetimerne gøre en afgørende forskel i trafikken. Og lige som ved kørsel i tåge hjælper også briller med gule glas f.eks. som fitovers. De tages direkte over din eksisterende briller og lukker af for reflekser hele vejen rundt ved øjnene.
Briller og bilkørsel – Måske det vigtigste sikkerhedsudstyr..?
briller til bilkørsel giver bedre sikkerhed
Når man bevæger sig i trafikken, får man 90% af de informationer, man bruger, fra øjnene. Derfor er et godt syn afgørende vigtigt for sikkerheden.
Statistikkerne viser, at langt det fleste ulykker sker om aftenen eller natten, hvor sigtbarheden er nedsat. Reaktionstiden fordobles, når det er mørkt. Med nedsat synsevne kan reaktionstiden både tre- og firdobles. Ved en hastighed på 80 km/t kommer man langt for hvert sekund, der går.
Selvom der ikke er nogen lovmæssige krav om synskontrol, er det en god ide at få tjekket sit syn minimum hvert 2. år. Synet kan ændre sig med alderen, og det kan have store konsekvenser, hvis man ser dårligt, når man færdes i trafikken. Nedsat synsevne medfører typisk, at tingene skal tættere på, for at man kan opfatte dem. Det betyder, at reaktionstiden for en eventuel afværgelse bliver betydelig kortere, samtidig med at risikoen for uheld bliver større.